Download brochure om Talay Tara


 

Oplevelser nær Talay Tara

Sam Roi Yod

 

Sam Roi Yods nationalpark
- oplevelser du aldrig glemmer

I Talay Tara kommer du til at bo i den smukkeste palmelund og bliver nabo til Khao Sam Roi Yod National Park. Og her står naturoplevelserne i kø for at imponere dig!

Parken dækker et område på godt 100 km2 og byder på en unik samling af landskaber samt plante- og dyrearter. Den betagende skønhed har betydet, at parken er blevet flittigt brugt som filmkulisse i en lang række film.

Navnet Khao Sam Roi Yod betyder "bjerget med de trehundrede toppe" og henviser til de mange grønklædte kalkstensbjerge, som på dramatisk vis rejser sig lodret op af Den Thailandske Golf til en højde på 650 meter. Et imponerende syn, uanset om du er naturinteresseret eller ej! 
 

Det kan du opleve:

  • I de stejle bjergområder kan du gå på opdagelse efter eventyrlige grotter med skjulte templer. Og husk også at nyde den enestående udsigt, som er hele turen værd. Er du heldig, får du et glimt af den sjældne gedantilope Serow på de rå klippeskråninger.
     
  • Turen til bjergområdet går ad krogede stier gennem den frodige regnskov. Her kan dukomme i nærkontakt med aberne, den charmerende mørklødede langur og den krabbespisende langur. Den mere sky, dovne loris, skal opsøges om natten med en lygte.

     
  • Mød også brølende hjorte, malajiske skældyr, fiskekatte, bæltedyr, malaysiske hulepindsvin, javanesiske desmerdyr, siamesiske harer og gråmavede egern.

     
  • Tag en long boat cruise og sejl langs kysten og videre op ad floderne. Her vil du opleve et dyreliv, som ikke findes andre steder: De sumpede områder har alt lige fra varaner til footfish, der på magisk vis stiger op af floden og hopper afsted på sine store gæller.

     
  • De gigantiske ferskvandsmoser, herunder Thung Sam Roi Yod på 37 km2, udgør et vigtigt spisekammer og hvilested for et stort antal padder, krybdyr og mindre pattedyr og siges at være et af de bedste steder i Thailand at observere fugle, specielt strandfugle.

     
  • Naturparkens fine strande med det azurblå vand får selv de mest stressede personer til at slappe af og falde hen i fordybelse. Nyd udsigten til de kystnære paradisøer og lad dig underholde af de legende delfiner, der lejlighedsvis passerer forbi.

Vores servicecenter arrangerer jævnligt guidede ture i nationalparken og lokalområdet for beboerne i Talay Tara. Ønsker du en tur alene med din familie, formidler vi gerne kontakt til en erfaren turistguide!

Boliger til salg Læs mere om service Boliger til salg

 

 

 



 

Sam Roi Yods landsbyer
- mød den “ægte” thailænder

I de små landsbyer langt væk fra storbyens skyskrabere og travle gader åbner der sig en helt ny side af Thailand: Her kan du opleve det oprindelige og helt uspolerede Thailand, hvor den thailandske kultur og de mange gamle traditioner stadig er i fuldt vigør. Her er turister endnu en sjældenhed og gæstfriheden en selvfølge.

I landsbyerne i Sam Roi Yod kan du komme helt tæt på de lokale og mærke den grænseløse thailandske varme, som altid kommer bag på turisterne. Bliv ikke overrasket, hvis du får en invitation til at besøge et privat hjem. Tag imod den og få en unik oplevelse. Har du først opnået at komme helt tæt på en thailænder, vil du få en ven for livet, som vil dele alt med dig!
 

Det kan du opleve:

  • På markederne sælger lokalbefolkningen deres egne opdyrkede varer - friske fra marken. Nyd farverne og duftene og smag på det spændende udvalg!

     
  • Se lokalbefolkningen arbejde! Du er velkommen til at kigge forbi hos de store rejefarme og overvære, hvordan rejerne indfanges i gigantiske net. Ved plantagerne og de andre tropiske frugthaver kan du bl.a. opleve, hvordan kokospalmerne bearbejdes til puddersukker og se ananas blive indsamlet og gjort klar til salg.

     
  • Fiskeri i havet eller søerne er oplagt i Sam Roi Yod. Der findes desuden Put & Take søer, som giver dig optimale chancer for at sikre aftensmaden.

     
  • Spiller du golf, kan Sam Roi Yod tilbyde en 9 hullers golfbane, samt minigolf for dem, der ønsker en mere overskuelig bane at konkurrere på.

     
  • Nyd naturen i fuld drag: Tag på vandreture i bjergene ad de kringlede skovstier og oplev  regnskovens intense dyre- og planteliv. Luk øjnene og slap helt af på de fine hvide strande og gå ikke glip af en forfriskende dukkert i Den Thailandske Golf.

     
  • Ønsker du fart i lokkerne, kan du prøve kræfter med jet- og vandski. Er du mere til afslappende vandsport, er der f.eks. mulighed for at tage på kanosejlads.

     
  • Oplev naturen på cykel eller motorcykel! I Sam Roi Yod er det meget populært at køre rundt mellem landsbyerne og gøre holdt ved alle de fantastiske udsigtsposter.  


Talay Taras servicecenter udlejer både cykler, mountainbikes, scootere og motorcykler. Vi har også børnecykler! Kontakt os for nærmere information.

Boliger til salg Læs mere om service Boliger til salg

 

 


 

Oplev mest muligt
under din ferie i Thailand

Ønsker du masser af oplevelser under din ferie i Thailand? Og er målet med din rejse til Thailand at få et så nuanceret indtryk af landet som muligt?

Så finder du næppe en feriebolig i Thailand med et mere perfekt udgangspunkt: Fra vores ressort i Talay Tara får du let adgang til et hav af forskellige oplevelser: Alt lige fra junglesafari til topmoderne byliv venter lige om hjørnet!

Talay Taras servicecenter arrangerer jævnligt udflugter for Talay Taras beboere. Ønsker du en tur alene med din familie, formidler vi gerne kontakt til en dygtig turistguide! 

Boliger til salg Læs mere om udflugter Boliger til salg

   

  

 
 
 
 

Vil du købe?

 

Talay Tara

 

Vil du leje?         

Bolig i Thailand